Medicinrådet vil revidere behandlingsvejledninger for atopisk eksem og psoriasisartrit
Ved det seneste rådsmøde godkendte Medicinrådet to protokoller for nye behandlingsvejledninger til atopisk eksem og psoriasisartrit.
Både atopisk eksem og psoriasisartrit var på dagsordenen, da Medicinrådet afholdt sit 77. rådsmøde i slutningen af marts. Det fremgår af Medicinrådets hjemmeside.
Tilbage i december sidste år besluttede Medicinrådet, at der skulle udarbejdes en behandlingsvejledning for terapiområdet atopisk eksem. Nu har rådet godkendt en protokol vedrørende biologiske og targeterede syntetiske lægemidler til behandling af moderat til svær atopisk eksem hos patienter over 12 år.
I protokollen fremgår det, at rådet ønsker at samle evidensen for biologiske og syntetiske targeterede lægemidler samt at supplere evidensen med netværksmetaanalyser, hvor samtlige lægemidler til indikationen indgår.
Analysen skal ligge til grund for Medicinrådets beslutning om klinisk rangering af lægemidler på området og bidrage til et klinisk sammenligningsgrundlag, der kan danne udgangspunkt for en omkostningsanalyse.
Rådet vil undersøge, om der er kliniske forskelle blandt de biologiske og targeterede syntetiske lægemidler til de patienter, der er kandidater til systemisk behandling, og som har afprøvet en de af de traditionelle systemiske behandlinger (methotrexat, azathioprin, mycophenolatmofetil og ciclosporin). I den forbindelse vil rådet sammenligne effekt og sikkerhed af lægemidlerne abrocitinib, baricitinib, dupilumab, tralokinumab, upadacitinib.
Psoriasisgigt på dagsordenen
Udover en protokol for atopisk eksem godkendte rådet også en protokol for psoriasisartrit. Det sker, efter man tilbage i efteråret 2020 besluttede, at behandlingsvejledningen på området skulle revideres. Årsagen til den beslutning var blandt andet, at de nuværende vejledninger ikke længere er fyldestgørende, og at der er potentiale for at øge ensartetheden i behandlingen på tværs af regionerne.
Da Medicinrådet i forvejen har udarbejdet nye behandlingsvejledninger for kronisk leddegigt og psoriasis, og der ofte er tale om samme lægemidler, er det også hensigtsmæssigt at gennemgå evidensen for psoriasisgigt, lyder det i Medicinrådets protokol.
Derudover er der kommet ny viden, der har betydning for behandlingen af psoriasisgigt. Blandt andet er der behov for at tilføje nye lægemidler til behandlingsvejledningen. Det gælder lægemidlerne guselkumab, ixekizumab, tofacitinib, risankizumab og upadacitinib.
Ligeledes er Bimzelx (bimekizumab) blevet godkendt til indikationen psoriasisartrit. Det fremgår derfor i protokollen, at leverandøren har anmodet om, at lægemidlet vurderes ved en direkte indplacering i behandlingsvejledningen.
Medicinrådet forventer, at når disse lægemidler tilføjes, vil de kunne sidestilles med eksisterende lægemidler, og der vil være en besparelse på lægemiddeludgifter.
I arbejdet med behandlingsvejledningen vil fagudvalget også belyse sikkerheden ved anvendelse af janus-kinase (JAK)-hæmmere i behandling af psoriasisgigt. Ny sikkerhedsinformation fra EMA har nemlig påpeget øget risiko for venøs tromboemboli (VTE), kardiovaskulære hændelser, malignitet og alvorlige infektioner hos patienter over 65 år. Sikkerheden ved brug JAK-hæmmere er også tidligere blevet beskrevet i Medicinske Tidsskrifter.