Ny behandlingsvejledning for atopisk eksem har fokus på effekt, bivirkninger og livskvalitet

Den nye behandlingsvejledning for atopisk eksem er et bevis på udvidede behandlingsmuligheder for patienterne, lyder det fra formand for Medicinrådet, Jørgen Schøler Kristensen, der samtidig efterspørger mere data om sammenhængen mellem lægemidler og livskvalitet.

Medicinrådets nye vejledning til behandling af moderat til svær atopisk eksem kommer i kølvandet på en grundlæggende positiv udvikling inden for behandlingsmulighederne.

Sådan lyder det fra Jørgen Schøler Kristensen, der sammen med Steen Werner Hansen udgør formandskabet i Medicinrådet.

“På nogle sygdomsområder har man kun to lægemidler, hvor en behandlingsvejledning ikke er nødvendig, men inden for atopisk dermatitis er der nu forskellige lægemidler, som man kan stille overfor hinanden. Det er meget positivt for patienterne, der har fået en række nye tilgængelige behandlingsmuligheder,” siger Jørgen Schøler Kristensen og tilføjer:

“Ud fra et fagligt og konkurrencemæssigt hensyn vurderede vi, at det ville være godt med en større vejledning, hvor evidensen for de nye behandlingsmuligheder er samlet.”

Bivirkningerne vægter højt 

Medicinrådet har vurderet biologiske og targeterede syntetiske lægemidler til behandling af atopisk eksem ud fra fem effektmål - sværhedsgraden af eksem vurderet af læge samt af patienten selv, hudkløe, bivirkninger og livskvalitet.

I behandlingsvejledningen er de to biologiske lægemidler Dupixent (dupilumab) og Adtralza (tralokinumab) begge vurderede som mulige førstevalg. I modsætning til JAK-hæmmerne Cibinqo (abrocitinib) og Rinvoq (upadacitinib), der kun anbefales, hvis førstevalget ikke er den bedste behandlingsmulighed. JAK-hæmmeren Oluminant (baricitinib) anbefales kun i særlige tilfælde. 

Sammenligningen af lægemidlerne er primært baseret på sværhedsgraden af eksem, kløe og bivirkninger. Sidstnævnte har haft en afgørende betydning i forhold til JAK-hæmmerne, der blandt andet er blevet forbundet med øget risiko for blodpropper, kræft og alvorlige infektioner.

“Vi kan se, at der er potentielle alvorlige bivirkninger ved JAK-hæmmerne. Det gør, at vi ikke kan anbefale dem på samme måde og ligestille dem med tralokinumab (Adtralza) og dupilumab (Dupixient). Behandlingsmæssigt er de effektive, men på grund af deres bivirkningsprofil er de ikke oplagte som førstevalg,” siger Jørgen Schøler Kristensen. 

Livskvaliteten er vigtig

Livskvaliteten har også spillet en rolle i vurderingen af lægemidlerne, lyder det fra Jørgen Schøler Kristensen. Det har blandt andet haft betydning for ligestillingen mellem Adtralza og Dupixient, da Adtralza virker langsommere end Dupixient men har begrænsede bivirkninger. 

“Det er netop for at afklare sådan nogle ting, at vi gerne vil have data på livskvailteten. Men vi mangler ofte den type data, og det gør, at vi ikke kan ligestille præparaterne, for vi ved ikke helt, hvordan det påvirker patienterne,” siger Jørgen Schøler Kristensen og uddyber: 

“Indenfor det her område er vi heldige, at der findes specifikke målinger for patienternes livskvalitet, men vi står ofte overfor, at undersøgelser på patienternes livskvalitet ikke findes. Vi efterspørger ofte de her målinger og opfordrer firmaerne til at lave dem, for det er vigtigt at tage højde for livskvaliteten i vejledningerne.” 

Som eksempel nævner Jørgen Schøler Kristensen, at der ikke indgik livskvalitetsmålinger som POEM (PatientOriented Eczema Measure) eller DLQI (Dermatology Life Quality Index) i studierne af JAK-hæmmeren Rinvoq.

Opmærksomhed på type-2 inflammationer

Et andet opmærksomhedspunkt i vejledningen er, at nogle af lægemidlerne virker på forskellige cytokiner. Nogle af lægemidlerne har derfor indikation på flere sygdomme, herunder type-2 inflammationer som astma og svær kronisk bihulebetændelse med nasale polypper. 

Komorbiditeten og type-2 inflammationer er nævnt i behandlingsvejledningen og har været et emne, som fagudvalget har taget stilling til undervejs, men som man ikke er gået i dybden med.

“Det er et relevant emne, men de læger, der har med den her type patienter at gøre, ved godt, hvilke lægemilder der virker til hvad, og de tager stilling til, hvad der er den bedste behandling ud fra den konkrete patient. Vi kunne godt have lavet en detaljeret behandlingsvejledning, men vi er også opmærksomme på, at vejledningerne ikke bliver for lange og uoverskuelige,” siger Jørgen Schøler Kristensen.